Filler behandling modvirker Hamsterkinder

Med alderen synker vores kinder. Det kan gøre næse/mund-furen meget tydelig og trække mundvigene nedad. Hos nogle bliver det så markant, at det nærmest ligner hamsterkinder.

Hvis du ønsker mere viden om hvordan du får dit friske look tilbage så ring på 3888 7500 og bestil tid til en gratis og uforpligtende konsultation.

Sådan behandler vi hamsterkinder

Kindben hagelinje og læber

Her er hamsterkinder blevet sløret med Restylane i hageområdet og hagelinjen. Filler i kinder og kindben giver mere volumen og løfter huden. Læberne har fået lidt Restylane som giver lidt spændstighed, så smokerlines / rygerlinjer er blevet glattet ud. Endelig har Clinical Super 3 Booster fra Beauté Pacifique, givet huden ny glød og fasthed.

Den bedste behandling får du typisk ved at give mere fylde til kindbenene med Restylane eller andre fillers, så dine kinder løftes opad og den løse hud nederst strammes op.

Nogle gange er det også en god idé også at give fylde til hagelinjen og hageområdet for at skabe støtte for midtansigtet og hæve hængende mundvige.

Volumen og fylde til æblekind og kindben skabes med forskellige topprodukter som eksempelvis Restylane Perlane eller Voluma fra Juvéderm.

Vi går gradvist til værks – bygger op – på en naturlig måde

For mange fungerer det bedst, når forandringerne sker gradvist. Derfor kan det være en god idé at fordele behandlingen over flere gange, så man roligt når at vænne sig til ændringen.

Målet er, at vi skal ligne os selv på en god dag – for eksempel for 10 år siden. Vigtigst af det hele er dog, at behandlingen tilpasses den enkelte, og at det naturlige udtryk bevares.

Hamsterkinder

Her er behandlingen af hamsterkinder kombineret med en forstørrelse af læberne. Hamsterkinderne er også her blevet sløret ved at give kindbenene mere volumen og opbygge underansigtet med udglatning af hageområdet og hagelinjen. Den markante læbeforstørrelse er bygget op med filler over flere omgange.

Vi afstemmer altid forventningerne

Ikke alle hamsterkinder kan sløres tilstrækkeligt med fillerbehandling. Det kommer an på, hvor meget kinderne er sunket, og ikke mindst, hvor meget volumen der er i dem. De kan dog som regel altid sløres lidt. Vi lægger vægt på at få afstemt forventningerne, så du får en realistisk indtryk af, hvad der kan lade sig gøre.

Er det ikke muligt at løfte/camouflere hamsterkinderne nok med fillers, kan det komme på tale med en ansigtsløftning. Det laver vi ikke, men det sker, at vi anbefaler det, og vores mål i den sammenhæng vil så være at råde og vejlede dig, så du er bedst muligt klædt på til at gøre op med dig selv, hvad du videre ønsker.

Comments are closed.